Tietgenkollegiet – The Tietgen Dormitory

Lundgaard og Tranberg er tegnestuen bag det højt præmierede runde kollegium i Ørestaden. Se stor billedserie både udefra og indefra i det kinesisk inspirerede kollegium.

Det runde kollegie

De studerende, der får plads på Tietgenkollegiet, er nogle heldige asener. Kollegiet thar det hele. Her er musikværelse med piano, 3 opvarmede rum til cykelparkering, fællesterrasser, læsesal, et farverigt vaskeri, og lyse store kollegieværelser.

Og så er der et facinerende miljø med atriumgård og en klar identitet, der bringer folk sammen.

TietgenkollegietDet var i hvert fald tilfældet for Camilla Dahl og hendes kæreste, der fandt hinanden på Tietgenkollegiet.

Det er hende, jeg har at takke for, at jeg kunne komme indenfor og tage alle disse billeder. Camilla og hende gemal er ikke de første kollegianer, der har dannet par, men at gøre det med Lundgaard og Tranbergs runde kollegium som backdrop må alligevel være enhver arkitekturentusiasts drøm om en lykkelig Hollywood slutning.

Inspireret af kinesiske Tulou-bebyggelser

En af de vigtigste inspirationskilder for Tietgenskollegiet er de tilsvarende runde Tulou-bebyggelser, som man kender fra det sydøstlige Kina fra det 12. til det 20. århundrede.

De var både en kollektivistisk og et forsvarsmæssig årsag til formatet på Tulou-bebyggelserne.

Kollegianerne i Tietgenkollegiet har ikke noget at frygte fra folkemængden uden for ringmuren i Ørestaden. De nærmeste naboer er IT-universitet og KUA på Amager, så her ånder alt fred og fordragelighed.

Det gør det også inde i atriumgården på kollegiet. Så er du en håbefuld studrende med lyst og behov til svalende studieomgivelser, så send din ansøgning nu! Er du ikke det, så kan du bare nyde mine billeder fra et fornøjeligt besøg på Tietgenkollegiet en skytung forårsdag i 2019.

Alle billeder: Mikkel Hede

Du er velkommen til at bruge billederne, så længe du bare linker til mikkelhede.dk eller til denne side.

All pics: Mikkel Hede

Feel free to use the pictures as long as you’ll provide a link to this homepage or to this particular page.