2 døde og et selvmord. Det er kunst på liv og død.
Jeg var i Birk ved Herning sidste sommer. Jeg fotograferede blandt andet Ingvar Cronhammers Elia-skulptur, hvor et menneske døde under rengøring af en af skorstenene tirsdag d. 13/3 – 2021. Det bør være dråben.
Nu skal det væk, det skrummel. Så mange liv er det ikke værd.
Jeg kan godt lide mange af Cronhammers værker. Men Elia udstråler bare ondskab og død. Jeg holder mig ellers ikke tilbage for at dele mine fotos på min Instagram-konto. Men ikke Elia. Jeg havde bare ikke lyst til at belemre andre med den knugende og meningsløse oplevelse, som Elia var for mig.
Nej, det er ikke rindalisme. Og kunst skal ikke altid være smukt. Men nogle gange går kunsten og kunstneren bare galt i byen. Navnlig når den som her får en blankocheck på 20+ millioner af det entreprenante herningensiske erhvervsliv til at lave en seværdighed, som først og fremmest har til hensigt at vise, hvor gode de er til at tænke grænseløse, store tanker i Herning.
Nu deler jeg alligevel et par af mine billeder. Det er i håbet om, at det næste større køretøj, der tager opstilling foran Elia ikke er en ambulance eller en redningskran, men derimod en skærebrænder fra helvede, som er det sted, hvor Elia hører hjemme.
Elia er tredjerangs Steampunk. Elia er Mount Doom, uden at det er faldet kunstneren ind. Elia er en skamstøtte over en kurator, der ikke tidligt i processen bad Cronhammer om, at han måske hellere skulle prøve at lave en anden og lidt bedre skitse. Elia er Herning, der forsøger at celebrere sig selv af alle de forkerte årsager. Elia er en tom skal.
Hvis Elia havde været en bil, havde den aldrig fået køretilladelse. Når den nu har fået det alligevel, og den bliver ved med at tiltrække død og ødelæggelse, så ville jeg, hvis jeg var Herning, hellere indløse skrotpræmien for den.