Dreng med medalje. Reklame for Claus Meyers Madmodsløb

Madmodsløb

,

Dreng med medalje. Reklame for Claus Meyers MadmodsløbClaus Meyer er offentlig skydeskive for bedsteborgere med brun sovs – synd for dem. Claus Meyer og René Redzepi serverer levende myrer for voksne gæster på deres verdensberømte restaurant – godt for dem. Claus Meyer serverer levende myrer, bilarver og roejuice i sit “Madmodsløb” for børn ned til tre års alderen som afslutning på et krævende motionsløb – jeg brækker mig.

Arlas Food Festival

Madmodsløbet er et motionsløb for børn ned til 3 års alderen. Det løb af stablen lørdag d. 23. august og var arrangeret af Meyers Madhus som et led i Arlas Food Festival i Kongens Have. Ruten var 1 kilometer. De sidste par hundrede meter var der forplejning i 5 boder lige efter hinanden. Forfriskningerne oven på det udmarvende motionsløb var: hytteost, grøn roejuice, bilarver, røgede sild og levende myrer. Min søn smagte hytteosten, der derefter prompte i et stort gylp hvidtede hans blå Zidane-fodboldbluse til. Resten smagte han ikke. Sidste post var levende myrer. Her var der lang kø. Ingen børn skulle nyde noget. På det tidspunkt havde jeg som medløber fået nok. Sønnike fik tilladelse til at lade, som om han spiste det lille kræ. I virkeligheden slap han den løs i den kongelige have.

Smagen af Mols Bjerge

Jeg smagte på myren. Den smagte herligt! Det er smagen af min barndom. Der var nemlig myretuer over alt i skovene omkring vores sommerhus i Mols Bjerge. Niels Ole, som var den yngste af naboens 10 børn, gjorde mig opmærksom på det bugnende spisekammer. Hans mor havde en iskiosk i bakkerne. Men det var lukket land. Bortset fra om lørdagen, hvor vi vi måtte få for to kroner blandet slik. Myrerne smagte som de syrlige drops, vi fik i poserne om lørdagene. Så myrerne var ren metadon. Meyers_Madmod_Medalje_2013-1 Men jeg valgte det selv.

 

Svedige Noma-gæster

Min søn er seks. For ham svarer 1 kilometers spurt til 10 kilometers motionsløb for en voksen. Hvad ville en hvilken som helst voksen deltager i et sådan løb gøre, hvis de oppe i de røde felt efter 10 km blev mødt af en menu i forplejningszonen, der bestod af røgede sild og roejuice? De ville løbe videre og hellere dø af tørst og overophedning. Skæg for sig og snot for sig. Motionsløb og myrer for sig. Noma-gæsterne sætter sig heller ikke til bords ude i det nordatlantiske pakhus i svedigt lycratøj og med 10 k i benene. Meyer har forstand på ernæring, og han er en velmeriteret badmintonspiller på divisionsplan. Det er med garanti ikke myrer og hytteost, han har i feltflasken, når han folder sig ud som sportsmand. Han ved nemlig udmærket, at hans præstation bare ville blive ringere af det.

Madledeløbet

Maden i de fem boder er ren provokation og selvpromovering. Ikke ét eneste barn har fået større madglæde af traktementet i årets “Madmodsløb, som retteligt burde hedde “Madledeløbet”. Min søn har i hvert fald ikke fået mere madmod af Meyers skodløb. Det har han fået af Københavns kommunes skolemadsordning (EAT). Men det er en anden historie.